Velkomstbesked
Børnehold O3 er for børn i alderen 8 til 13 år.
Svømning (kl. 17.00–18.00): Holdet deler svømmehallen med O2 (6–9 år). De første 10 minutter byder på fri leg (under opsyn) i det lille bassin, mens alle bliver omklædt. Derefter er der fælles opvarmning i det lille bassin. Børnene opdeles herefter i det lille eller store bassin afhængigt af niveau. I det dybe bassin vil der være fokus på crawlteknik med en legende tilgang. I det lave bassin vil fokus være på lege, vandtilvænning og enkelte tekniske øvelser.
Gymnastik (kl. 18.00–18.45): I gymnastiksalen mødes børnene i rundkreds og spiser deres medbragte snack, mens de venter på, at alle er omklædt efter svømning. En træner er til stede for at tage imod de første børn fra omklædningen. I salen introduceres børnene til forskellige lege, der udfordrer deres motorik, kropsforståelse, samarbejdsevner og kommunikation. Aktiviteterne omfatter blandt andet løbe- og fangelege, stopdans, forskellige aktivitetsposter, forhindringsbane, airtrack, stikbold og boldspil. I år har holdet haft særligt fokus på at lære at være en god taber og en god vinder.