Velkomstbesked
Børnehold T1 er for børn i alderen 6 til 9 år.
Gymnastik (kl. 16.30–17.00): I gymnastiksalen bliver børnene præsenteret for forskellige lege, hvor de får brændt en masse krudt af, samtidig med at deres motorik og kropsforståelse bliver udfordret. Lege kan for eksempel være boldspil, at kravle i ribber, klatre i reb, fangelege, stikbold m.m. Undervisningen lægger stor vægt på fællesskab, hvor børnene opfordres til rummelighed – især når pulsen er høj, og der er mange i en sal fyldt med sjove redskaber. Der er fokus på at give plads til hinanden, være stille når der gives beskeder, og at rumme hinandens forskelligheder er en vigtig og gennemgående del af undervisningen.
Svømning: Hallen deles med hold T3. De første 10 minutter byder på fri leg (under opsyn) i det lille bassin, mens alle bliver omklædt. Herefter følger fælles opvarmning. Der vil være fokus på lege, vandtilvænning og enkelte tekniske øvelser. Trænerne følger børnenes udvikling og tilpasser undervisningen derefter. Træningen foregår som udgangspunkt i det lille bassin, men der kan også være aktiviteter i det dybe bassin – for eksempel at flyde på plader eller hoppe fra vippen.